26.4.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 107/20
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (Civil Division) (Det Forenede Kongerige) den 21. februar 2008 — The Queen på vegne af Christopher Mellor mod Secretary of State for Communities & Local Government
(Sag C-75/08)
(2008/C 107/31)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Court of Appeal (Civil Division)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Christopher Mellor
Sagsøgt: Secretary of State for Communities & Local Government
Præjudicielle spørgsmål
1.
Skal medlemsstater i medfør af artikel 4 i Rådets direktiv 85/337/EØF (1), som ændret ved direktiv 97/11/EF (2) og 2003/35/EF (3) (herefter »direktivet«), stille begrundelsen for en afgørelse om, at der i forbindelse med et bilag II-projekt ikke er krav om, at projektet vurderes i overensstemmelse med direktivets artikel 5-10, til rådighed for offentligheden?
2.
Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det oplyst, om dette krav blev opfyldt med indholdet af Secretary of States skrivelse af 4. december 2006?
3.
Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, hvad er da omfanget af begrundelseskravet i denne sammenhæng?
(1) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.6.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40).
(2) EFT L 73, s. 5.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26.5.2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse (EFT L 156, s. 17).
Full & Egal Universal Law Academy