24.5.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 128/21
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Thüringer Finanzgericht, Gotha (Tyskland) den 25. februar 2008 — Glückauf Brauerei GmbH mod Hauptzollamt Erfurt
(Sag C-83/08)
(2008/C 128/35)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Thüringer Finanzgericht, Gotha
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Glückauf Brauerei GmbH
Sagsøgt: Hauptzollamt Erfurt
Præjudicielt spørgsmål
Skal kriterierne juridisk og økonomisk uafhængighed som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (1) i forbindelse med anvendelsen af de reducerede afgiftssatser henset til direktivets betragtninger fortolkes således, at der kun skal antages at foreligge en økonomisk afhængighed mellem i øvrigt juridisk uafhængige bryggerier, såfremt de pågældende bryggerier ikke kan optræde som konkurrenter på markedet uden indbyrdes indflydelse, eller er alene den reelle mulighed for, at der kan udøves indflydelse på bryggeriernes forretningstransaktioner, tilstrækkelig til, at uafhængighedskriteriet ikke er opfyldt?
(1) EFT L 316, s. 21.
Full & Egal Universal Law Academy