9.5.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 116/16
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Högsta domstolen (Sverige) den 12. marts 2008 — SCT Industri AB i likvidation mod Alpenblume AB
(Sag C-111/08)
(2008/C 116/28)
Processprog: svensk
Den forelæggende ret
Högsta domstolen
Parter i hovedsagen
Sagsøger: SCT Industri AB i likvidation
Sagsøgt: Alpenblume AB
Præjudicielt spørgsmål
Skal undtagelsen i artikel 1, stk. 2, litra b), i Bruxelles I-forordningen vedrørende konkurs, akkord og andre lignende ordninger fortolkes således, at den omfatter en afgørelse truffet af en domstol i en medlemsstat (A) om registrering af ejendomsretten til andele i et selskab med hjemsted i medlemsstat A, i det tilfælde, at ejendomsretten til andelene er blevet overdraget af en kurator i et konkursramt selskab i en anden medlemsstat (B), når domstolen ved sin afgørelse har lagt til grund, at medlemsstat A, i mangel af en mellemstatlig aftale om gensidig anerkendelse af konkursbehandlinger, ikke anerkender kurators kompetence til at råde over ejendom i medlemsstat A?
Full & Egal Universal Law Academy