2.8.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 197/2
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven (Nederlandene) den 23. april 2008 — H.J. Nijemeisland mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit
(Sag C-170/08)
(2008/C 197/03)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
College van Beroep voor het bedrijfsleven
Parter i hovedsagen
Sagsøger: H.J. Nijemeisland
Sagsøgt: Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 3a i forordning (EF) nr. 795/2004 (1), sammenholdt med artikel 2, litra r) og s), i forordning (EF) nr. 2419/2001 (2), fortolkes således, at den alene har til formål at forhindre, at en nedsættelse eller udelukkelse, der pålægges i medfør af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2419/2001, får en tidsmæssigt ubegrænset karakter, eller finder denne bestemmelse også anvendelse i forbindelse med nedsættelser eller udelukkelser, som pålægges i medfør af andre forordninger?
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 af 21.4.2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 141, s. 1).
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 2419/2001 af 11.12.2001 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 (EFT L 327, s. 11).
Full & Egal Universal Law Academy