5.7.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 171/26
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Diikitiko Efetio Thessalonikis (Grækenland) den 28. april 2008 — Maria Kastrinaki mod Panepistimiako Geniko Nosokomio Thessalonikis ACHEPA
(Sag C-186/08)
(2008/C 171/39)
Processprog: græsk
Den forelæggende ret
Diikitiko Efetio Thessalonikis
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Maria Kastrinaki
Sagsøgt: Panepistimiako Geniko Nosokomio Thessalonikis ACHEPA
Præjudicielt spørgsmål
Har de kompetente myndigheder mulighed for i medfør af bestemmelserne i direktiv 89/48/EØF, som gennemført i græsk ret ved tværministeriel afgørelse nr. A4/4112/247/1992, fortolket i lyset af artikel 39, stk. 1, artikel 40, stk. 1, artikel 43, artikel 47, stk. 1, artikel 49 og 55 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, at nægte en borger i en medlemsstat, som er indehaver af et eksamensbevis, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 89/48/EØF, og som er ansat hos en offentligretlig juridisk person med en tidsubegrænset, privatretlig ansættelseskontrakt, og som af myndighederne i oprindelsesmedlemsstaten har fået autorisation til at benytte den faglige titel og af myndighederne i værtsmedlemsstaten autorisation til at udøve dette erhverv i medfør af bestemmelserne i direktiv 89/48/EØF, som gennemført i græsk ret ved tværministeriel afgørelse nr. A4/4112/247/1992, den tjenstlige og lønmæssige udvikling, der er knyttet til fastansættelse i en normeret stilling som offentlig ansat i kategorien videregående uddannelse og på et løntrin svarende til denne kategori, da det ikke er muligt at anerkende oprindelsesmedlemsstatens eksamensbevis for universitetsstudier, eftersom en del af studierne er blevet gennemført i værtsmedlemsstaten i henhold til en certificeringsaftale med en privat uddannelsesinstitution, der ikke er anerkendt som uddannelsesinstitution i denne stat?
Full & Egal Universal Law Academy