2.8.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 197/12
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Frankrig) den 21. maj 2008 — Société Zeturf Ltd mod Premier ministre, Ministre de l'Agriculture et de la Pêche, Ministre de l'Intérieur, de l'Outre-mer et des Collectivités territoriales, Ministre de l'Économie, de l'Industrie et de l'Emploi — Intervenient: G.I.E. Pari Mutuel Urbain (PMU)
(Sag C-212/08)
(2008/C 197/20)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d'État
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Société Zeturf Ltd
Sagsøgt: Premier ministre, Ministre de l'Agriculture et de la Pêche, Ministre de l'Intérieur, de l'Outre-mer et des Collectivités territoriales, Ministre de l'Économie, de l'Industrie et de l'Emploi
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 49 EF og 50 EF fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter en eksklusivordning vedrørende hestevæddemål uden for væddeløbsbanerne til fordel for en enkelt arrangør uden gevinst for øje, og som — uanset at den forekommer at være egnet til at opfylde formålet om at bekæmpe kriminalitet og dermed sikre beskyttelsen af den offentlige orden mere effektivt end andre mindre restriktive foranstaltninger — er ledsaget af en dynamisk handelspolitik fra arrangørens side for at bekæmpe risikoen for fremkomsten af uautoriserede spillesteder og med henblik på at kanalisere spillerne hen imod lovlige spilletilbud, og som følgelig ikke fuldstændigt opfylder formålet om at begrænse spillemulighederne?
2)
Med henblik på at afgøre, om en national lovgivning som den, der er gældende i Frankrig, som fastsætter en eksklusivordning vedrørende afholdelse af totalisatorvæddemål uden for væddeløbsbanerne til fordel for en enkelt arrangør uden gevinst for øje, er i strid med artikel 49 EF og artikel 50 EF, skal begrænsningen af den frie udveksling af tjenesteydelser da alene bedømmes på grundlag af restriktionerne for udbuddet af hestevæddemål online, eller skal hele hestevæddemålsektoren tages i betragtning, uanset hvorledes væddemålene udbydes og er tilgængelige for spillerne?
Full & Egal Universal Law Academy