2.8.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 197/13
Sag anlagt den 22. maj 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik
(Sag C-218/08)
(2008/C 197/23)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Schima og D. Recchia, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 11, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 96/82/EF (1) af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer som ændret ved direktiv 2003/105/EF (2), idet den ikke har udarbejdet eksterne beredskabsplaner for alle de anlæg, for hvilke sådanne planer er påkrævet.
—
Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Seveso II-direktivet har til formål at forebygge større uheld med farlige stoffer og at begrænse følgerne heraf for mennesker og miljø. Det er åbenlyst, at udarbejdelsen af eksterne beredskabsplaner er en fundamental bestemmelse i direktivet: Bestemmelsen tilsikrer, at der i tilfælde af uheld træffes hasteforanstaltninger med henblik på at begrænse følgerne af sådanne uheld.
Artikel 11 finder som følge af henvisningen i samme direktivs artikel 9 og 2 anvendelse på alle anlæg, hvorpå der findes stoffer i samme eller større mængder som dem, der er anført i bilag I, afsnit 1 og 2, tredje spalte.
De italienske myndigheder har ved egne oplysninger bekræftet, at ikke alle anlæg, der burde have eksterne beredskabsplaner, rent faktisk har sådanne.
(1) EFT 1997 L 10, s. 13.
(2) EUT L 345, s. 97.
Full & Egal Universal Law Academy