15.8.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 209/27
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 3. juni 2008 — Google France mod CNRRH, Pierre-Alexis Thonet, Bruno Raboin og Tiger
(Sag C-238/08)
(2008/C 209/41)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour de cassation (Afdelingen for Handel, Finans og Økonomi)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Google France
Sagsøgte: CNRRH, Pierre-Alexis Thonet, Bruno Raboin, Tiger (som ved en franchisingaftale er tilsluttet anpartsselskabet »Unicis«
Præjudicielle spørgsmål
1)
Udgør det i sig selv en krænkelse af den eneret, som tilkommer varemærkeindehaveren i henhold til artikel 5 i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 (1), at en erhvervsdrivende — via en kontrakt om søge- og annonceringsydelser mod betaling på internettet — foretager en reservation af et søgeord, som i tilfælde af en søgning på dette ord fremkalder et link, der giver mulighed for at besøge den erhvervsdrivendes websted, hvorfra han udbyder varer og tjenesteydelser, når dette søgeord — uden varemærkeindehaverens tilladelse — gengiver eller plagierer et varemærke, som er registreret af tredjemand som betegnelse for varer af samme eller lignende art?
2)
Skal artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker fortolkes således, at udbyderen af en søge- og annonceringsydelse mod betaling, som stiller søgeord, der gengiver eller efterligner indregistrerede varemærker, til annoncørernes rådighed, og som i henhold til kontrakten om denne ydelse tilrettelægger en særlig målrettet reklamering ved hjælp af disse søgeord ved skabelse af salgsfremmende links til websteder, hvorfra der udbydes varer af samme eller lignende art som dem, det registrerede varemærke betegner, gør brug af disse varemærker på en måde, som indehaveren er berettiget til at forbyde?
3)
Kan udbyderen af en søge- og annonceringsydelse mod betaling i tilfælde, hvor en sådan brug ikke udgør en brug, som vil kunne forbydes af indehaveren af varemærket i kraft af direktivet eller [Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker] (2), anses for at levere en informationssamfundstjeneste, som består i at lagre oplysninger tilvejebragt af en tjenestemodtager i den forstand, som artikel 14 i direktiv 2000/31 af 8. juni 2000 (3) omhandler, således at selskabet først vil kunne drages til ansvar, når det er blevet underrettet af indehaveren af varemærket om annoncørens ulovlige brug af tegnet?
(1) Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21.12.1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT 1989 L 40, s. 1).
(2) EFT 1994 L 11, s. 1.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.6.2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«) (EFT L 178, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy