15.8.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 209/35
Sag anlagt den 24. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien
(Sag C-272/08)
(2008/C 209/54)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Condou-Durande og E. Adsera Ribera, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Spanien
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 38 i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.
—
Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Fristen for gennemførelsen af direktiv 2004/38/EF udløb den 10. oktober 2006.
(1) EUT L 304, s. 12.
Full & Egal Universal Law Academy