13.9.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 236/8
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal administratif (Luxembourg) den 26. juni 2008 — Miloud Rimoumi og Gabrielle Suzanne Marie Prick mod Ministre des Affaires Étrangères et de l'Immigration
(Sag C-276/08)
(2008/C 236/11)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal administratif
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Miloud Rimoumi og Gabrielle Suzanne Marie Prick
Sagsøgt: Ministre des Affaires Étrangères et de l'Immigration
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 2, stk. 2, litra a), artikel 3, stk. 1 og artikel 7, stk. 2, i direktiv 2004/38 om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (1) fortolkes således, at de kun omfatter familiemedlemmer, som er blevet familiemedlemmer før den dato, hvor den unionsborger, som de ønsker ar ledsage eller slutte sig til, har udøvet den ret til fri bevægelighed, som unionsborgeren er tillagt i medfør af EF-traktatens artikel 39, eller forholder det sig tværtimod således, at enhver unionsborger, som udøver sin ret til fri bevægelighed og har bosat sig i en anden medlemsstat end den, hvor unionsborgeren er statsborger, har ret til, at et medlem af dennes familie slutter sig til unionsborgeren, uden at dette familiemedlem pålægges nogen betingelser med hensyn til det tidspunkt, hvor vedkommende blev familiemedlem?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.4.2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EFT L 158, s. 77).
Full & Egal Universal Law Academy