15.8.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 209/36
Sag anlagt den 27. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg
(Sag C-282/08)
(2008/C 209/56)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved W. Roels og W. Wils, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«) (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har meddelt Kommissionen disse.
—
Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Fristen for gennemførelse af direktiv 2005/29/EF udløb den 12. juni 2007. På tidspunktet for denne sags anlæggelse havde sagsøgte endnu ikke truffet de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre direktivet eller under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom.
(1) EUT 149, s. 22.
Full & Egal Universal Law Academy