20.12.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 327/7
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Treviso (Italien) den 18. august 2008 — Anklagemyndigheden mod Luigi Pontini, Emanuele Rech, Dino Bonora, Giovanni Forato, Laura Forato, Adele Adami og Ivo Colomberotto
(Sag C-375/08)
(2008/C 327/11)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale di Treviso
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Anklagemyndigheden
Tiltalte: Luigi Pontini, Emanuele Rech, Dino Bonora, Giovanni Forato, Laura Forato, Adele Adami og Ivo Colomberotto.
Præjudicielt spørgsmål
Er modtagelsen af støtte til udnyttelse af foderarealer i henhold til fællesskabsretten, særligt Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 (1) af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød, underordnet tilstedeværelsen af et bevis for ejendomsretten eller andre retlige grundlag, der berettiger anvendelsen af dette areal?
(1) EFT L 160, s. 21.
Full & Egal Universal Law Academy