8.11.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 285/17
Appel iværksat den 21. juli 2008 af Transports Schiocchet — Excursions SARL til prøvelse af kendelse afsagt den 19. maj 2008 af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-220/07, Transports Schiocchet — Excursions mod Kommissionen
(Sag C-335/08 P)
(2008/C 285/28)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Transports Schiocchet — Excursions SARL (ved avocat D. Schönberger)
Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Rettens kendelse af 19. maj 2008 ophæves.
—
Sagen realitetsbehandles, og de af appellanten fremsatte påstande for første instans tages til følge, og der træffes således endelig afgørelse i sagen.
—
Subsidiært hjemvises sagen til Retten.
—
Kommissionen tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har fremsat tre anbringender til støtte for appellen.
Appellanten har med det første anbringende gjort gældende, at Retten tilsidesatte det retssikkerhedsprincip, som knytter sig til afgørelser i henhold til fællesskabsretten, EF-traktatens artikel 235 og artikel 288, stk. 2, samt artikel 13 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, for så vidt som Retten i den appellerede kendelses præmis 39 fandt, at den omstændighed, at appellanten havde anlagt sag ved de nationale retter, ikke havde opsættende virkning, selv om Retten ved tidligere retskraftige afgørelser havde opfordret appellanten til at gennemføre en sag ved de nationale instanser.
Appellanten har med det andet anbringende anført, at Retten begik en række fejl ved bedømmelsen af betingelserne i artikel 288, stk. 2, EF for at ifalde ansvar uden for kontraktforhold — fejl i form af urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og appellantens påstande — samt ved bedømmelsen af artikel 230 EF, bl.a. hvad angår de nationale retters påståede bekræftelse af Kommissionens opfattelse og vurderingen af den periode, i løbet af hvilken der er lidt tab.
Appellanten har med det tredje anbringende påberåbt sig tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, og artikel 2, nr. 1.3, i forordning nr. 684/92 (1), idet Retten ved at følge den af Kommissionen foreslåede fortolkning fejlagtigt har kvalificeret de aktiviteter, som appellantens konkurrenter udfører, som »speciel rutekørsel« (artikel 4, stk. 2), hvortil der ikke kræves tilladelse, selv om der i det foreliggende tilfælde er tale om parallel eller midlertidig kørsel (artikel 2, nr. 1.3), som er omfattet af de samme regler som den »rutekørsel«, appellanten udfører.
(1) EFT L 74, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy