8.11.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 285/22
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 11. august 2008 — Agrana Zucker GmbH mod Bundesminister für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft
(Sag C-365/08)
(2008/C 285/36)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Agrana Zucker GmbH
Sagsøgt: Bundesminister für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 16 i Rådets forordning (EF) Nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1) fortolkes således, at også en sukkerkvote, der ikke kan udnyttes som følge af et præventivt markedsafkald efter artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 290/2007 af 16. marts 2007 om fastsættelse for produktionsåret 2007/08 af den procentdel, der omhandles i artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 (2), skal indgå i fastsættelsen af produktionsafgiften?
2)
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, spørges:
Er artikel 16 i Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 forenelig med primær ret, navnlig med proportionalitetsprincippet og diskrimineringsforbuddet efter artikel 34 EF?
(1) EUT L 58, s. 1.
(2) EUT L 78, s. 20.
Full & Egal Universal Law Academy