25.10.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 272/13
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) den 14. august 2008 — Hoesch Metals and Alloys GmbH mod Hauptzollamt Aachen
(Sag C-373/08)
(2008/C 272/22)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Düsseldorf
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Hoesch Metals and Alloys GmbH
Sagsøgt: Hauptzollamt Aachen
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 24 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (1) fortolkes således, at separering, rensning og findeling af siliciumblokke og efterfølgende sigtning, sortering og emballering af de ved findelingen fremkomne siliciumkorn udgør en bearbejdning eller forarbejdning, der begrunder varens oprindelsesstatus?
2)
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Er Rådets forordning (EF) nr. 398/2004 af 2. marts 2004 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (2) gyldig?
(1) EFT L 302, s. 1.
(2) EUT L 66, s. 15.
Full & Egal Universal Law Academy