20.12.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 327/10
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Naumburg (Tyskland) den 18. september 2008 — Investitionsbank Sachsen-Anhalt — Anstalt der Norddeutschen Landesbank — Girozentrale mod Distriktsrevisoren ved Landgericht Magdeburg for Landeskasse i delstaten Sachsen-Anhalt
(Sag C-404/08)
(2008/C 327/16)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberlandesgericht Naumburg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Investitionsbank Sachsen-Anhalt — Anstalt der Norddeutschen Landesbank — Girozentrale
Sagsøgt: Distriktsrevisoren ved Landgericht Magdeburg for Landeskasse i delstaten Sachsen-Anhalt
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 86, stk. 1, EF sammenholdt med artikel 81, stk. 1, litra a) og d), samt stk. 2, EF fortolkes således, at delstaten Sachsen-Anhalts beslutning om i henhold til § 6, stk. 1, i Investitionsbank-Begleitgesetz af 18. december 2003 (Gesetz- und Verordnungsblatt Land Sachsen-Anhalt nr. 47/2003, s. 371) at fritage den investeringsbank, som delstaten har oprettet, for betaling af retsomkostninger, er ugyldig?
2)
Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, spørges: Skal de fællesskabsretlige konkurrenceregler efter artikel 86, stk. 2, første punktum, EF fortolkes således, at investeringsbanken kun kan indrømmes fritagelse for betaling af retsomkostninger, således som delstaten Sachsen-Anhalt er begunstiget af, hvis den varetager myndighedsopgaver i henhold til § 6 i Verordnung über die Errichtung der Investitionsbank Sachsen-Anhalt (GVBl. LSA 2004, s. 20) (bekendtgørelse af 30. december 2003 om oprettelse af Investitionsbank Sachsen-Anhalt) som ændret ved ændringsbekendtgørelse af 2. december 2006 (GVB1. LSA s. 534)?
Full & Egal Universal Law Academy