21.2.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 44/25
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Oldenburg (Tyskland) den 1. oktober 2008 — Arnold og Johann Harms som interessentselskab mod Freerk Heidinga
(Sag C-434/08)
(2009/C 44/42)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberlandesgericht Oldenburg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Arnold og Johann Harms som interessentselskab
Sagsøgt: Freerk Heidinga
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 46, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (1) fortolkes således, at kontraktbestemmelser, hvorefter der ud ad til foretages en fuldstændig og endelig overdragelse af betalingsrettigheder, men hvor betalingsrettighederne i økonomisk henseende dog i henhold til det af parterne internt aftalte fortsat skal tilhøre overdrageren, og erhververen imidlertid som formel rettighedsindehaver skal aktivere betalingsrettighederne gennem dyrkning af de pågældende arealer og i fuldt omfang afstå de enkeltbetalinger, som han får udbetalt, til overdrageren, eller hvorefter erhververen overdrages arealpræmier således, at han i hvert fald efter aktivering og udbetaling af enkeltbetalinger vedvarende overfører en del (den bedriftsspecifikke del) til overdrageren, er uforenelige med bestemmelsen og dermed ugyldige?
(1) EUT L 270, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy