10.1.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 6/13
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Autónoma del País Vasco (Spanien) den 16. oktober 2008 — Emilia Flores Fanega mod Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS), Tesorería General de la Seguridad Social (TGSS) og Bolumburu SA
(Sag C-452/08)
(2009/C 6/21)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Autónoma del País Vasco
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Emilia Flores Fanega
Øvrige parter: Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS), Tesorería General de la Seguridad Social (TGSS) og Bolumburu SA
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal § 2, stk. 6, i [den i] Rådets direktiv 96/34/EF (1) af 3. juni 1996 [gengivne rammeaftale] fortolkes således, at opretholdelsen af de rettigheder, som arbejdstageren er i færd med at erhverve, omfatter en livsvarig pension på grund af varig fuldstændig uarbejdsdygtighed med hensyn til den pågældendes sædvanlige arbejde, som der er erhvervet ret til under en forældreorlov af et års varighed i form af nedsat arbejdstid og løn som følge af en erhvervssygdom, som er pådraget under udøvelsen af det arbejde, som er udført for den virksomhed, der har bevilget orloven, og er indtrådt under denne orlov, taget i betragtning, at den offentlige sociale sikring udbetaler ydelsen i arbejdsgiverens sted, i medfør af den obligatoriske forsikring mod arbejdsrelaterede begivenheder som arbejdsulykke og erhvervssygdom?
2)
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal nævnte bestemmelse da fortolkes således, at den garanti, som er fastsat heri, krænkes af en national forskrift, som med henblik på at fastsætte størrelsen af en pension på grund af varig fuldstændig uarbejdsdygtighed som følge af en erhvervssygdom tager hensyn til den løn, som er oppebåret af den berørte arbejdstager, og de bidrag, som faktisk er betalt på grundlag heraf, i de seneste 12 måneder før den begivenhed, som udløste uarbejdsdygtigheden, hvor arbejdstageren for størstedelen af tidens vedkommende afholdt nævnte forældreorlov med nedsat arbejdstid, løn og bidragsgrundlag, uden at anvende nogen korrigerende faktor, som gør det muligt at sikre opfyldelsen af det formål, der forfølges med fællesskabsforskriften?
3)
Under alle omstændigheder og uanset besvarelsen af de foregående spørgsmål: Skal [nævnte rammeaftales § 2], stk. 8, og § 4, stk. 2, fortolkes således, at de heri fastsatte forpligtelser og regler er uforenelige med en beregningsregel som den beskrevne?
4)
Uafhængigt af svaret på de foregående spørgsmål: Skal artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 79/7/EØF (2) af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring, sammenholdt med bestemmelsen i artikel 5, fortolkes således, at ligebehandling med hensyn til beregning af ydelserne er til hinder for en beregningsmåde som den anførte, i betragtning af at det ifølge de statistiske oplysninger helt overvejende er kvindelige arbejdstagere, som benytter sig af den nævnte form for forældreorlov?
(1) Rådets direktiv 96/34/EF af 3.6.1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af Unice, CEEP og EFS, EFT L 145, s. 4.
(2) EFT L 6, s. 24.
Full & Egal Universal Law Academy