24.1.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 19/15
Appel iværksat den 10. november 2008 af Alcon Inc. til prøvelse af dom afsagt den 10. september 2008 af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-106/07, Alcon Inc. mod KHIM
(Sag C-481/08 P)
(2009/C 19/26)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Alcon Inc. (ved Rechtsanwalt M. Graf)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og *Acri.Tec AG Gesellschaft für ophthalmologische Produkte
Appellanternes påstande
Appellanten har nedlagt følgende påstande:
—
Den appellerede dom ophæves og den anfægtede beslutning annulleres.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har nedlagt påstand om ophævelse af den appellerede dom med følgende begrundelse:
—
Urigtig gengivelse af sagens faktiske omstændigheder og beviserne, idet de relevante forbrugere er almindelige forbrugere. Dette er et retligt spørgsmål, som skal afgøres af Domstolen, selv om anbringendet først er gjort gældende under retsmødet, jf. »Giv mig fakta, jeg giver dig jus«.
—
Artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1) er anvendt og fortolket fejlagtigt, og sagens faktiske omstændigheder og beviserne er urigtigt gengivet, da der tilsyneladende kun er taget hensyn til den engelske og ikke den franske udtale af varemærkerne »BioVisc« og »DUOVISC«.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy