10.1.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 6/15
Sag anlagt den 12. november 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien
(Sag C-490/08)
(2009/C 6/25)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Yerrell, som befuldmægtiget)
Sagsøgt: Kongeriget Belgien
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har givet Kommissionen meddelelse herom.
—
Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Fristen for gennemførelse af direktiv 2005/68/EF udløb den 10. december 2007. På tidspunktet for sagens anlæg havde sagsøgte imidlertid endnu ikke truffet alle de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger eller under alle omstændigheder endnu ikke givet Kommissionen meddelelse herom.
(1) EUT L 323, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy