7.2.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 32/17
Appel iværksat den 17. november 2008 af Praia Haus GmbH til prøvelse af dom afsagt den 17. september 2008 af Retten i Første Instans (Ottende Afdeling) i sag T-226/07 — Praia Haus GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-494/08 P)
(2009/C 32/26)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Prana Haus GmbH (ved Rechtsanwalt N. Hebeis)
Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dommen af 17. september 2008 afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Ottende Afdeling) i sag T-226/07, Prana Haus GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), ophæves.
—
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Sagens genstand er spørgsmålet om, hvorvidt begrebet »PRANAHAUS« kan beskyttes som varemærke for varerne »indspillede billled- og lydbærere af alle slags; tryksager« og for »detailvirksomhed […] for dagligvarer […]«. Retten i Første Instans var af den opfattelse, at »PRANAHAUS« er en angivelse, som direkte og konkret beskriver de omhandlede varer og tjenesteydelser.
Med den foreliggende appel gør appellanten gældende, at der er sket tilsidesættelse af bestemmelsen om den absolutte registreringshindring for beskrivende angivelser i EF-varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra c).
Det er appellantens opfattelse, at Retten i strid med bestemmelsens ordlyd har fortolket det retlige begreb »at betegne« i artikel 7, stk. 1, litra c), for vidtgående. Desuden er der sket en fejlagtig efterprøvelse af, hvorvidt betegnelsen »PRANAHAUS« har en tilstrækkelig direkte og konkret forbindelse til de omhandlede varer og tjenesteydelser, således at den berørte kundekreds »umiddelbart, uden yderligere overvejelse« ser en »betegnelse« af disse varer eller tjenesteydelser som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c). Retten har ikke i denne efterprøvelse taget hensyn til, at der, for at der kan ses blot et skjult indhold i begrebet »PRANAHAUS«, kræves flere komplicerede tankeprocesser. I denne forbindelse har Retten desuden ikke taget hensyn til flere faktiske omstændigheder af betydning for afgørelsen, og den har dermed fordrejet det faktiske grundlag. Herudover har Retten ikke givet den påkrævede begrundelse for, hvordan begrebet »PRANAHAUS« er beskrivende for de omhandlede varer og tjenesteydelser. Tilsvarende har Retten under tilsidesættelse af Domstolens retspraksis lagt til grund, at medkonkurrenterne har et friholdelsesbehov i forhold til betegnelsen »PRANAHAUS«.
Full & Egal Universal Law Academy