10.1.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 6/17
Sag anlagt den 20. november 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien
(Sag C-504/08)
(2009/C 6/30)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Dejmek og E. Adsera Ribera, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Spanien
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5 i Kommissionens direktiv 2006/70/EF (1) af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF for så vidt angår definitionen af politisk udsat person og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.
—
Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Fristen for gennemførelse af direktiv 2006/70/EF udløb den 15. december 2007.
(1) EUT L 214, s. 29.
Full & Egal Universal Law Academy