7.2.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 32/19
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 25. november 2008 — Verbraucherzentrale Nordrhein-Westfalen e.V mod Handelsgesellschaft Heinrich Heine GmbH
(Sag C-511/08)
(2009/C 32/30)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Verbraucherzentrale Nordrhein-Westfalen e.V
Sagsøgt: Handelsgesellschaft Heinrich Heine GmbH
Præjudicielt spørgsmål
Skal bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, andet punktum, og artikel 6, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg (1) fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter omkostningerne ved levering af varen også kan pålægges forbrugeren, når denne har fortrudt aftalen?
(1) EFT L 144, s. 19.
Full & Egal Universal Law Academy