21.2.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 44/32
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 2. december 2008 — Friedrich Schulze, Jochen Kolenda og Helmar Rendenz mod Deutsche Lufthansa AG
(Sag C-529/08)
(2009/C 44/52)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Friedrich Schulze, Jochen Kolenda og Helmar Rendenz
Sagsøgt: Deutsche Lufthansa AG
Præjudicielle spørgsmål
1)
Kan en teknisk fejl, der medfører aflysning, udgøre en usædvanlig omstændighed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 5, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (1)?
2)
I bekræftende fald: Omfatter begrebet usædvanlig omstændighed i form af tekniske defekter tillige mangler, som påvirker flyets luftdygtighed eller sikker gennemførelse af flyvningen?
3)
Havde det transporterende luftfartsselskab truffet alle de forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, når det har fulgt producentens program for eftersyn og vedligeholdelse samt de sikkerhedsnormer og instruktioner, som de kompetente myndigheder eller producenten har fastsat, eller fejlen heller ikke kunne have været undgået, såfremt det havde fulgt eller overholdt programmet eller instruktionerne?
4)
Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende: Er dette tilstrækkeligt til at fritage luftfartsselskabet for forpligtelsen til at yde kompensation, eller kræves det endvidere godtgjort, at aflysningen, dvs. at det pågældende fly blev taget ud af drift og flyafgangen blev aflyst på grund af, at der manglende et erstatningsfly, heller ikke kunne have været undgået, såfremt der var truffet alle de forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes?
(1) EUT L 46, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy