7.2.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 32/22
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per la Sicilia (Italien) den 3. december 2008 — Maria Catena Rita Pignataro mod Ufficio Centrale Circoscrizionale c/o Tribunale di Catania m.fl.
(Sag C-535/08)
(2009/C 32/38)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Amministrativo Regionale per la Sicilia
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Maria Catena Rita Pignataro
Sagsøgte: Ufficio Centrale Circoscrizionale c/o Tribunale di Catania m.fl.
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 6 i EU-traktaten, artikel 3 i tillægsprotokol nr. 1 til EMRK, der blev sat i kraft ved lov nr. 848 af 1955, artikel 2 i tillægsprotokol nr. 4 til EMRK, artikel 25 i den internationale konvention om civile og politiske rettigheder, der blev sat i kraft ved lov nr. 881 af 1977, anses for at være forenelige med de regionale bestemmelser i artikel 1c, artikel 14a, stk. 13, litra c), artikel 15, stk. 3, litra d), artikel 16a, stk. 7, litra a), artikel 17b, stk. 4, litra b) og c), i regionallov nr. 29 af 1951, hvorefter statsborgere, som ikke har bopæl på Sicilien, ikke kan stille op ved valg til Assemblea Regionale Siciliana?
2)
Er artikel 17 EF og 18 i EF (tidligere EF-traktatens artikel 8 A) til hinder for de regionale bestemmelser, der er angivet i punkt 4.1, eller er de forenelige hermed?
Full & Egal Universal Law Academy