7.3.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 55/9
Sag anlagt den 10. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland
(Sag C-549/08)
(2009/C 55/14)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Dejmek og A.A. Gilly, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Irland
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 2006/70/EF (1) af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF (2) for så vidt angår definitionen af politisk udsat person og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.
—
Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 15. december 2007.
(1) EUT L 214, s. 29.
(2) EUT L 309, s. 15.
Full & Egal Universal Law Academy