21.3.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 69/19
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht München (Tyskland) den 11. december 2008 — British American Tobacco (Germany) GmbH mod Hauptzollamt Schweinfurt
(Sag C-550/08)
(2009/C 69/34)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht München
Parter i hovedsagen
Sagsøger: British American Tobacco (Germany) GmbH
Sagsøgt: Hauptzollamt Schweinfurt
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 5, stk. 2, første afsnit, første led, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (1) […] fortolkes således, at punktafgiftspligtige ikke-fællesskabsvarer, som er henført under proceduren for aktiv forædling i henhold til artikel 84, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 2913/92 (toldkodeksen), også anses for at være omfattet af en suspensionsprocedure, hvis de først efter indførsel af ikke-punktafgiftspligtige varer under proceduren for aktiv forædling fremstilles af disse, således at der i overensstemmelse med betragtning 15 til direktiv 92/12/EØF ikke er grund til at anvende et ledsagedokument i henhold til artikel 18, stk. 1, i direktiv 92/12/EØF ved omsætning heraf?
2)
Hvis det første spørgsmål besvares benægtende:
Skal artikel 15, stk. 4, i direktiv 92/12/EØF fortolkes således, at det også kan dokumenteres, at de punktafgiftspligtige varer er overgået til modtageren, på anden måde end ved hjælp af det i artikel 18 i direktiv 92/12/EØF nævnte ledsagedokument?
(1) EFT L 76, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy