7.3.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 55/15
Appel iværksat den 23. december 2008 af People's Mojahedin Organization of Iran til prøvelse af dom afsagt den 23. oktober 2008 af Retten i Første Instans (Syvende Afdeling) i sag T-256/07, People's Mojahedin Organization of Iran mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-576/08 P)
(2009/C 55/24)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: People's Mojahedin Organization of Iran (ved lawyer J.-P. Spitzer, D. Vaughan, QC, og barrister M.-E. Demetriou)
De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Kongeriget Nederlandene
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Den af Retten i Første Instans trufne afgørelse ophæves, for så vidt som Retten ikke herved tog PMOI's påstand om annullation af Rådets afgørelse 2007/445/EF (1) til følge.
—
Afgørelse 2007/445/EF annulleres, for så vidt som den vedrører PMOI.
—
Rådet tilpligtes at betale appellantens sagsomkostninger for Domstolen og, for så vidt angår afgørelse 2007/445/EF, for Retten i Første Instans.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten gør gældende, at Retten i Første Instans i en sag, som vedrørte grundlæggende rettigheder og anvendelsen af artikel 1, stk. 4, og artikel 1, stk. 6, i fælles holdning 931/2001 og artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 i relation til en fællesskabsforanstaltning, hvorved People's Mojahedin of Iran opretholdtes på listen over forbudte organisationer,
1)
ved afgørelsen af, om Rådet havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn, undlod at foretage en fuld prøvelse af afgørelse 2006/445/EF som krævet i EF-traktaten
2)
undlod at overholde princippet om en effektiv domstolsbeskyttelse, idet den ikke foretog en fuld prøvelse
3)
begik en retlig fejl ved at konkludere, at Rådet ikke havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn, da det vedtog sin afgørelse. Alle faktiske omstændigheder og anbringender, som var blevet påberåbt for den nationale ret, var tilgængelige for Rådet og Retten i Første Instans, og disse burde have undersøgt de diskulperende omstændigheder i enkeltheder
4)
begik en retlig fejl i henhold til artikel 1, stk. 4, og artikel 1, stk. 6, i nævnte fælles holdning og artikel 2, stk. 3, i nævnte forordning ved ikke at tage appellantens anbringende om, at kun aktuel terrorvirksomhed eller aktuelle trusler kan begrunde, at en person fortsat er optaget på listen
5)
fejlagtigt fastslog, at Rådet med rette kunne se bort fra det af appellanten fremlagte diskulperende materiale på grundlag af sin konklusion vedrørende de i det foregående anbringende omhandlede spørgsmål
6)
fejlagtigt forkastede appellantens argument om, at Rådet ikke havde givet en fyldestgørende begrundelse med hensyn til det af appellanten fremlagte diskulperende materiale vedrørende tiden efter 2001, og hvorfor det fortsat var begrundet at opretholde appellanten på listen over forbudte organisationer.
(1) Rådets afgørelse af 28.6.2007 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af afgørelse 2006/379/EF og 2006/1008/EF, EUT L 169, s. 58.
Full & Egal Universal Law Academy