Domstolens kendelse (Anden Afdeling) af 3. juli 2008 – Pitsiorlas mod Rådet og ECB
(Sag C‑84/08 P)
»Appel – frist – afvisning«
1. Retspleje – søgsmålsfrister – præklusion – appel (Statutten for Domstolen, art. 56; Domstolens procesreglement, art. 37, stk. 6, og art. 81, stk. 2; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 2) (jf. præmis 8-12)
2. Retspleje – søgsmålsfrister – præklusion – force majeure – begreb (Statutten for Domstolen, art. 45) (jf. præmis 14 og 15)
Angående
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 27. november 2007, Athanasios Pitsiorlas mod Rådet og ECB (forenede sager T-3/00 og T-337/04), hvorved beslutningen truffet af Styrelsesrådet den 21. oktober 1999 om afslag på aktindsigt i visse dokumenter vedrørende Basel/Nyborg-overenskomsten blev annulleret, og hvorved Rådet blev frifundet i søgsmålet med påstand om annullation af Rådets beslutning af 30. juli 1999 om at nægte sagsøgeren aktindsigt i sådanne dokumenter, og hvorved Rådet og ECB blev frifundet i søgsmålet med påstand om erstatning for den skade, sagsøgeren angiveligt havde lidt som følge af Rådets og ECB’s beslutninger om at nægte ham aktindsigt i visse dokumenter vedrørende Basel/Nyborg-overenskomsten (1987), hvilket han havde begæret til brug for udarbejdelsen af sin doktorafhandling.
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Athanasios Pitsiorlas bærer sine egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy