Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 5. marts 2009 –
K & L Ruppert Stiftung mod KHIM
(Sag C-90/08 P)
»Appel – EF-varemærker – ansøgning om registrering af EF-figurmærket CORPO LIVRE – indsigelse fra indehaveren af de ældre nationale og internationale ordmærker LIVRE – for sent fremlagt bevis for, at der var gjort brug af de ældre varemærker – indsigelsen ikke taget til følge«
1. EF-varemærker – procedureregler – frister (Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 71, stk. 1) (jf. præmis 21-24)
2. EF-varemærker – procedureregler – indsigelsesprocedure (Rådets forordning nr. 40/94, art. 43, stk. 2 og 3, og art. 74, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2868/95, regel 22, stk. 1) (jf. præmis 35 og 36)
Angående
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 12. december 2007, K & L Ruppert Stiftung mod KHIM – Lopes de Almeida Cunha, Couto Simões og Lima Jatobá (sag T-86/05), hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i en sag indledt af indehaveren af de nationale og internationale ordmærker »LIVRE« for varer i klasse 25, hvori der var nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 7. december 2004 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret vedrørende afslag på en klage over Indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne ikke tog den af varemærkeindehaveren rejste indsigelse mod registreringen af EF-figurmærket »CORPO LIVRE« for varer i klasse 18 og 25 til følge – indsigelsessag – indsigelsen forkastet som følge af for sent fremlagt bevis for, at der var gjort brug af de ældre varemærker.
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
K & L Ruppert Stiftung & Co. Handels-KG betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy