Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 19. juni 2008 – Kurt mod Bürgermeister der Stadt Wels
(Sag C-104/08)
»Procesreglementets artikel 92, stk. 1, og artikel 104, stk. 3 – grundlæggende frihedsrettigheder – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – krav om kvalifikationsbevis i national lovgivning for udstedelse af en køreskolebevilling – forskelsbehandling af egne statsborgere i forhold til statsborgere fra andre medlemsstater«
1. Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – traktatbestemmelser – ikke anvendelige på en medlemsstats rent interne forhold (art. 12 EF, 43 EF og 49 EF) (jf. præmis 19-24 og konkl. 1)
2. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser (art. 234 EF) (jf. præmis 27 og 28)
Angående
Anmodning om præjudiciel afgørelse – Unabhängiger Verwaltungssenat des Landes Oberösterreich – fortolkning af de grundlæggende principper i EF-traktaten og EU-traktaten og de grundlæggende friheder, der udspringer heraf, samt af artikel 16 og 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – national lovgivning, der fastsætter en godkendelsesordning for etablering, drift og ledelse af en køreskole, og hvorved der stilles krav om et kvalifikationsbevis – forskelsbehandling af egne statsborgere i forhold til statsborgere fra andre medlemsstater, der gør brug af deres ret i medfør af fællesskabsretten, og som ikke nødvendigvis er underlagt kravet om et kvalifikationsbevis.
Konklusion
1)
Artikel 12 EF, 43 EF og 49 EF er ikke til hinder for en medlemsstats lovgivning, der i en situation som den i hovedsagen omhandlede nægter at anerkende de faglige kvalifikationer, som en statsborger i denne medlemsstat har erhvervet, som svarende til besiddelse af det kvalifikationsbevis, der i den omhandlede lovgivning stilles krav om med henblik på at drive selvstændig køreskolevirksomhed i denne medlemsstat.
2)
De Europæiske Fællesskabers Domstol har ikke kompetence til at besvare det andet og tredje spørgsmål, som er forelagt af Unabhängiger Verwaltungssenat des Landes Oberösterreich.
Full & Egal Universal Law Academy