Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 17. juli 2008 – Pellegrini mod Kommissionen
(Sag C-114/08 P(R))
»Appel – særlige rettergangsformer – Fællesskabets ansvar uden for kontraktforhold – Kommissionens passivitet – foreløbig betaling af det erstatningsbeløb, der er nedlagt påstand om i hovedsagen – fumus boni juris foreligger ikke«
1. Erstatningssøgsmål – genstand – erstatningskrav støttet på den påståede ulovlighed af en afgørelse truffet af et nationalt organ ved anvendelse af en fællesskabsbestemmelse – Domstolens kompetence – betingelser – den påståede ulovlighed skal kunne tilregnes en fællesskabsinstitution (art. 235 EF og 288, stk. 2, EF) (jf. præmis 17-19)
2. Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – retsstridighed – det forhold, at Kommissionen ikke har indledt traktatbrudsprocedure – forhold, der ikke er ulovligt (art. 226 EF og 288, stk. 2, EF) (jf. præmis 20-22)
Angående
Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (præsidenten) den 7. januar 2008, Rosario Maria Pellegrini mod Kommissionen (sag T-375/07 R), om ikke at tage begæringen om foreløbige forholdsregler til følge, med henblik på, at Kommissionen tilpligtes at betale foreløbig erstatning for det tab, som sagsøgeren skulle have lidt som følge af, at den nævnte institution ikke har foretaget en fuldstændig anvendelse og korrekt fortolkning af fællesskabsbestemmelserne om finansielle mellemmænds aktiviteter.
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Rosario Maria Pellegrini bærer sine egne omkostninger i forbindelse med appelsagen.
Full & Egal Universal Law Academy