Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 30. april 2009 –
Japan Tobacco mod KHIM
(Sag C-136/08 P)
»Appel – EF-varemærker – forordning (EF) nr. 40/94 – artikel 8, stk. 5 – skade påført ældre varemærkes særpræg – utilbørlig udnyttelse af et ældre varemærkes særpræg eller renommé – risiko – anmodning om registrering af figurmærket »CAMELO« som EF-varemærke – indsigelse fra indehaveren af de nationale ord- og figurmærker CAMEL«
EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der har et omdømme (Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 5) (jf. præmis 28, 39, 43 og 44)
Angående
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 30. januar 2008 i sag T-128/06, Japan Tobacco mod KHIM og Torrefacção Camelo, hvorved Retten ikke gav sagsøgeren medhold i et søgsmål med påstand om annullation af en afgørelse truffet af Andet Appelkammer ved KHIM den 22. februar 2006 i en indsigelsessag mellem Japan Tobacco og Torrefacção Camelo – overtrædelse af artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT L 11, s. 1) – relative registreringshindringer vedrørende et varemærke – utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller skade påført dette.
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Japan Tobacco, Inc. betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy