Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 17. marts 2009 –
Mariano mod Istituto nazionale per l’assicurazione contro gli infortuni sul lavoro
(Sag C-217/08)
»Procesreglementets artikel 104, stk. 3 – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – artikel 12 EF og 13 EF – tildeling af en efterladteydelse – nationale bestemmelser, der behandler den efterladte ægtefælle og den efterladte samlever forskelligt«
1. Unionsborgerskab – traktatbestemmelser – ligebehandling – forskelsbehandling på grundlag af nationalitet – forbud – materielt anvendelsesområde – rent interne situationer udelukket (art. 12 EF og 17 EF) (jf. præmis 17-22)
2. Fællesskabsret – principper – ligebehandling – forskelsbehandling på grund af alder – forbud – anvendelsesområde – forskelsbehandling, der ikke har nogen forbindelse med fællesskabsretten – ikke omfattet (art. 13 EF; Rådets direktiv 2000/78) (jf. præmis 24-27)
3. Fællesskabsret – principper – ligebehandling – anvendelsesområde – nationale bestemmelser, der behandler den efterladte ægtefælle og den efterladte partner forskelligt med hensyn til tildeling af en efterladteydelse – forskelsbehandling, der ikke har nogen forbindelse med fællesskabsretten – ikke omfattet (art. 12 EF og 13 EF; Rådets direktiv 2000/78) (jf. præmis 30 og 31)
Angående
Anmodning om præjudiciel afgørelse – Tribunale ordinario di Milano – fortolkning af artikel 12 EF og 13 EF – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – tildeling af en efterladteydelse – nationale bestemmelser, der behandler den efterladte ægtefælle og den efterladte samlever forskelligt.
Konklusion
Fællesskabsretten indeholder ikke et forbud mod enhver forskelsbehandling, som medlemsstaternes domstole skal sikre anvendelsen af, når den eventuelt forskelsbehandlende adfærd ikke har nogen forbindelse til fællesskabsretten. Under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende etablerer artikel 12 EF og 13 EF ikke alene en sådan forbindelse.
Under de nævnte omstændigheder er disse artikler ikke til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter – i tilfælde af en persons død som følge af en ulykke – en livrente svarende til 50% af denne persons lønindtægt før hans død alene udbetales til hans efterladte ægtefælle, og den afdødes mindreårige barn kun modtager en livrente på 20% af denne lønindtægt.
Full & Egal Universal Law Academy