Domstolens kendelse (Tredje Afdeling) af 9. juli 2009 –
Wierer mod Land Baden-Württemberg
(Sag C-445/08)
»Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit – kørekort – direktiv 91/439/EØF – frakendelse af nationalt kørekort på grund af spirituskørsel – ikke fremlæggelse af en medicinsk-psykologisk erklæring, som kræves for at få et nyt kørekort i værtsmedlemsstaten – kørekort udstedt i en anden medlemsstat – værtsmedlemsstatens kontrol af bopælskravet – adgang til at støtte sig til oplysninger afgivet af indehaveren af kørekortet i henhold til den ham påhvilende samarbejdspligt ifølge værtsmedlemsstatens nationale ret – adgang til at foretage undersøgelser i udstedelsesmedlemsstaten«
Transport – transport ad landevej – kørekort – direktiv 91/439 (Rådets direktiv 91/439, som ændret ved forordning nr. 1882/2003, art. 1, stk. 2, art. 7, stk. 1, og art. 8, stk. 2 og 4) (jf. præmis 59-63 og konkl.)
Angående
Anmodning om præjudiciel afgørelse – Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg – fortolkning af artikel 9 i Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort (EFT L 237, s. 1) – afslag på anerkendelse af et kørekort udstedt i en anden medlemsstat under manglende iagttagelse af bopælskravet – værtsmedlemsstatens mulighed for, ved prøvelsen af, om bopælskravet var overholdt på udstedelsestidspunktet, at basere sig på oplysninger afgivet af kørekortindehaveren selv under forvaltningssagen og retssagen i henhold til den ham påhvilende samarbejdspligt, eller, i givet fald, for at foretage undersøgelser i udstedelsesmedlemsstaten – kørekortindehaver, der har fået frakendt sit nationale kørekort på grund af spirituskørsel, og som ikke har været i stand til at fremlægge en medicinsk-psykologisk erklæring, som kræves for at få et nyt kørekort i bopælsmedlemsstaten.
Konklusion
Artikel 1, stk. 2, artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 2 og 4, i Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en medlemsstat afviser at anerkende førerretten på sit område på grundlag af et kørekort, der er udstedt senere af en anden medlemsstat til en person, der tidligere i værtsmedlemsstaten har fået frakendt et kørekort på grund af spirituskørsel, og når det andet kørekort er opnået uden for den periode, hvor det var forbudt at ansøge om et nyt kørekort, hvis:
– det viser sig, at bopælskravet ikke var overholdt i den medlemsstat, der udstedte dette kørekort, på grundlag af forklaringer og oplysninger, som kørekortindehaveren har afgivet under forvaltningssagen eller retssagen i henhold til en ham påhvilende samarbejdspligt i henhold til værtsmedlemsstatens nationale ret
eller
– oplysningerne indhentet af værtsmedlemsstatens nationale myndigheder og domstole ved undersøgelser i udstedelsesmedlemsstaten ikke er uanfægtelige oplysninger, der hidrører fra sidstnævnte stat, og som beviser, at indehaveren ikke havde sin sædvanlige bopæl i denne stat ved dens udstedelse af et kørekort.
Full & Egal Universal Law Academy