Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 4. december 2009 –
Rath mod KHIM
(Forenede sager C-488/08 P og C-489/08 P)
»Appel – EF-varemærker – forordning (EF) nr. 40/94 – artikel 8, stk. 1, litra b) – ordmærkerne Epican og Epican Forte – indsigelse fra indehaveren af EF-ordmærket EPIGRAN – risiko for forveksling – delvis afslag på registrering – åbenbart, at appellerne skal afvises«
1. Appel – anbringender – urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder og af beviselementer – afvisning – Domstolens prøvelse af vurderingen af de faktiske omstændigheder og af beviselementer – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt (art. 225, stk. 1, EF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1) (jf. præmis 37 og 38)
2. Appel – anbringender – anbringender og argumenter, som blot gentager det for Retten påberåbte – afvisning – forkastelse [art. 225 EF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 112, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 44)
Angående
Appeller af kendelser afsagt af Retten i Første Instans (Syvende Afdeling) den 8. september 2008 i sag T-373/06, Rath mod KHIM og Grandel, og sag T-374/06, Rath mod KHIM og Grandel, hvorved Retten, idet sagerne var åbenbart retligt ugrundede, afviste disse sager, der vedrørte påstande om annullation af afgørelser truffet den 5. oktober 2006 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret om delvis afslag på klager over Indsigelsesafdelingens afgørelser, hvorved denne afslog at registrere ordmærkerne »EPICAN FORTE« for varer og tjenesteydelser i klasse 5, og dermed tog den indsigelse, som var rejst af indehaveren af det ældre EF-ordmærke »EPIGRAN«, til følge – risiko for forveksling mellem de to varemærker.
Konklusion
1)
Appellerne forkastes.
2)
Matthias Rath betaler sagsomkostningerne.
Full & Egal Universal Law Academy