Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 25. juni 2009 –
Srinivasan mod Den Europæiske Ombudsmand
(Sag C-580/08 P)
»Åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet – Den Europæiske Ombudsmand – beslutning om at henlægge en klage på grund af dårlig forvaltningsskik – annullationssøgsmål – afvisning og åbenbar inkompetence – indsigelse«
1. Appel – anbringender – Rettens kendelse, der har afvist et annullationssøgsmål – anbringender påberåbt til støtte for appellen vedrørende realitetsspørgsmål – åbenbart ugrundede anbringender (art. 225 EF; Domstolens procesreglement, art. 119) (jf. præmis 13-18, 22-27 og 29-31)
2. Retspleje – afgørelse truffet ved en begrundet kendelse – betingelser – søgsmål, der åbenbart ikke kan antages til realitetsbehandling, eller som åbenbart er retligt ugrundet – kendelse afsagt uden forudgående offentliggørelse af en meddelelse i Tidende, og uden at en dommer er blevet udpeget som generaladvokat – lovlig (Rettens procesreglement, art. 2, stk. 2, 18, 19 og 111) (jf. præmis 33-36)
3. Appel – anbringender – ingen identificering af den påberåbte retlige fejl – åbenbart afvisningsgrundlag [Domstolens procesreglement, art. 112, stk. 1, litra c), og art. 119] (jf. præmis 40-43)
Angående
Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Sjette Afdeling) den 3. november 2008, Srinivasan mod Ombudsmanden (sag T-196/08), hvorved Retten ikke gav medhold i et søgsmål med påstand om annullation af Ombudsmandens beslutning om at henlægge sagsøgerens klage, der tilsigtede konstatering af, at Kommissionen ikke på passende måde havde behandlet sagsøgerens klage vedrørende de irske myndigheders påståede tilsidesætter af Rådets direktiv 84/450/EØF af 10. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame (EFT L 250, s. 17).
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Srinivasan bærer sine egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy