27.8.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 252/49
Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 14. april 2011 — Clarke m.fl. mod KHIM
(Sag F-82/08) (1)
(Personalesag - midlertidigt ansatte - artikel 8 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte - klausul om ophævelse af kontrakten i tilfælde af, at den ansatte ikke optages på reservelisten for en udvælgelsesprøve - almindelige udvælgelsesprøver KHIM/AD/02/07 og KHIM/AST/02/07 - akt, der indeholder et klagepunkt - princippet om, at kontrakter skal opfyldes i god tro - omsorgspligt - princippet om god forvaltningsskik - sprogkrav - EPSO’s manglende beføjelse - direktiv 1999/70/EF - tidsbegrænset arbejde)
2011/C 252/103
Processprog: tysk
Parter
Sagsøgere: Nicole Clarke m.fl. (Alicante, Spanien) (ved advokat H. Tettenborn)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Mærkevare og Design) (KHIM)(ved I. de Medrano Caballero, som befuldmægtiget, bistået af advokat D. Waelbroeck)
Sagens genstand
Dels annullation af den klausul i sagsøgernes kontrakter, der foreskriver en automatisk ophævelse af ansættelseskontrakterne, såfremt sagsøgerne ikke optages på reservelisten ved den første almindelige udvælgelsesprøve for deres stilling. Dels fastslås det, at udvælgelsesprøve KHIM/AD/02/07 og KHIM/AST/02/07 ikke har nogen retsvirkning for sagsøgernes ansættelseskontrakter, eller også annulleres disse udvælgelsesprøver. Derudover tilpligtes KHIM at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, sagsøgerne har lidt.
Konklusion
1)
Den af direktøren for afdelingen for menneskelige ressourcer ved Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Mærkevare og Design) (KHIM) trufne afgørelse af 19. december 2007, og KHIM’s afgørelse af 7. marts 2008, annulleres for så vidt som sidstnævnte afgørelse afslog ansøgningerne fra henholdsvis Nicole Clarke, Papathanasiuu og Periañez-González om, at den i deres kontrakter som midlertidigt ansatte indeholdte klausul om ophævelse ikke fandt anvendelse for så vidt angik udvælgelsesprøve KHIM/AD/02/07 og KHIM/AST/02/07.
2)
KHIM betaler hver af sagsøgerne et beløb på 2 000 EUR i erstatning.
3)
I øvrigt frifindes KHIM.
4)
KHIM bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgernes omkostninger.
(1) EUT C 19 af 24.1.2009, s. 38.
Full & Egal Universal Law Academy