PERSONALERETTENS DOM
(Første Afdeling)
10. november 2009
Sag F-71/08
N
mod
Europa-Parlamentet
»Personalesag – tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – fastsættelse af mål – åbenbart urigtigt skøn – formaliteten – ikke-bebyrdende foranstaltning«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved N bl.a. har nedlagt påstand om annullation af afgørelse af 12. september 2007 truffet af Europa-Parlamentets generalsekretær, hvorved N’s bedømmelsesrapport for 2006 blev vedtaget, og af afgørelse af 22. maj 2008 truffet af Parlamentets formand, hvorved N’s klage over den nævnte afgørelse blev afslået.
Udfald: Den afgørelse, der blev truffet af Europa-Parlamentets generalsekretær den 12. september 2007 om endelig udfærdigelse af N’s bedømmelsesrapport for perioden fra den 16. august 2006 til den 31. december 2006, annulleres. I øvrigt frifindes Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet betaler sagens omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – søgsmål – søgsmålsinteresse – annullationssøgsmål vedrørende en bedømmelsesrapport – omplacering af en tjenestemand til en anden institution – institutionens manglende hensyntagen til rapporten
(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)
2. Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – pligt til at underrette den berørte tjenestemand om det dokument, hvori målene for vedkommendes tjeneste fastsættes
(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)
1. Uafhængigt af dens fremtidige nytte udgør en tjenestemands bedømmelsesrapport et skriftligt og formelt bevis for kvaliteten af det arbejde, som den pågældende har udført. En sådan vurdering er ikke en simpel beskrivelse af de arbejdsopgaver, der er løst i den relevante periode, men omfatter også en vurdering af de kvaliteter, som den bedømte person har udvist under udøvelsen af sit erhverv. Hver tjenestemand har således ret til, at hans arbejde evalueres ved en vurdering, der er behørigt udført på en retfærdig måde. Henset til princippet om ret til en effektiv domstolsprøvelse tilkommer der under alle omstændigheder tjenestemanden en ret til at anfægte sin bedømmelsesrapport på grund af dens indhold, eller fordi den ikke er blevet udfærdiget efter vedtægtens forskrifter.
Den omstændighed, at en tjenestemand omplaceres fra en institution til en anden, at den anden institution ikke tager hensyn til de bedømmelsesrapporter, der er udfærdiget af den første institution, og at den anden institution har forfremmet tjenestemanden, indebærer ikke, at tjenestemanden ikke længere har en retlig interesse i at anfægte en endelig bedømmelsesrapport, som er udfærdiget af den første institution.
(jf. præmis 33 og 34)
Henvisning til:
Domstolen, 22. december 2008, sag C-198/07 P, Gordon mod Kommissionen, Sml. I, s. 10701, præmis 44 og 45
2. Det følger af artikel 10-12 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43, som Parlamentet har udstedt, at institutionen har pligt til i forbindelse med bedømmelsessamtalen at overgive et dokument til hver enkelt tjenestemand eller øvrige ansatte, der indeholder en beskrivelse af de mål, som vedkommendes ledelse, enhed eller tjeneste skal opfylde i det kommende år. Dette dokument er af væsentlig betydning ved vurderingen af tjenestemandens eller den øvrige ansattes indsats i det efterfølgende år og ved udfærdigelsen af den pågældendes bedømmelsesrapport. Hvis tjenestemanden eller den øvrige ansatte fremsætter anmodning herom under bedømmelsessamtalen, skal administrationen endvidere udfærdige et dokument, der indeholder en nærmere præcisering af de personlige mål, der er fastsat for den pågældende.
Selv om disse bestemmelser ikke udtrykkeligt omhandler den situation, at en tjenestemand i løbet af året omplaceres eller flyttes fra en anden institution til Parlamentet, kan de ikke fortolkes således, at Parlamentet ikke har pligt til at give tjenestemanden underretning om det dokument, hvori de mål, som tjenesten med deltagelse fra den berørte tjenestemand skal opfylde, er fastsat. Dette dokument, der udfærdiges for hver enhed eller tjeneste, udgør nemlig uafhængigt af den måde, hvorpå bedømmelsesrapporten for hver enkelt tjenestemand eller øvrige ansatte udfærdiges, et referenceelement, der anvendes ved vurderingen af tjenestemandens eller den øvrige ansattes indsats og ved udfærdigelsen af bedømmelsesrapporten. Enhver anden fortolkning af disse bestemmelser vil medføre en tilsidesættelse af lighedsprincippet, eftersom dette vil indebære, at tjenestemænd eller øvrige ansatte behandles forskelligt hvad angår fastsættelsen af mål afhængigt af, hvornår de har tiltrådt tjenesten ved Parlamentet, og en sådan forskelsbehandling vil ikke stå i rimeligt forhold til de forskelle, der følger af anvendelsen af et sådant kriterium. Dertil kommer, at fastsættelsen af mål er så meget desto mere væsentlig for en ny tjenestemand, der påbegynder sit arbejde i en enhed eller tjeneste, hvor den pågældende hurtigst muligt skal tilpasse sig forholdene.
(jf. præmis 51, 52, 54 og 55)
Full & Egal Universal Law Academy