21.6.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 158/25
Sag anlagt den 29. februar 2008 — Simões dos Santos mod KHIM
(Sag F-27/08)
(2008/C 158/45)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Manuel Simões dos Santos (Alicante, Spanien) (ved avocat A. Creus Carreras)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af flere afgørelser fra Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked, for så vidt som de ikke udgør en korrekt opfyldelse af dommen afsagt i sag T-435/04, idet de ikke indrømmer sagsøgeren ret til den pointsaldo, hvis ophævelse var blevet annulleret af Retten i Første Instans, samt betaling af morarenter, der svarer til forskellen i den løn, som sagsøgeren burde have oppebåret.
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af Kontoret for Harmonisering i Det Indre Markeds afgørelse af 3. december 2007 om afslag på den af sagsøgeren indgivne klage den 8. august 2007, og afgørelse nr. PERS-01-07 om tildeling af forfremmelsespoints i forfremmelsesåret 2003, afgørelse ADM-07-17 om fortolkning af afgørelse ADM-03-35 om tjenestemænd og midlertidigt ansattes karriere og forfremmelse, samt skrivelsen af 15. juni 2007 med overskriften »Definitive awarding of 2007 promotion points adopted by the Appointing Authority«.
—
KHIM tilpligtes at betale sagsøgeren morarenter, der svarer til forskellen i den løn, som sagsøgeren burde have oppebåret, hvis ophævelsen af saldoen for points for fortjeneste ikke var sket, med den af Retten fastsatte rentesats.
—
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy