21.6.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 158/28
Sag anlagt den 8. april 2008 — Tsarnavas mod Kommissionen
(Sag F-44/08)
(2008/C 158/51)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Vassilios Tsarnavas (Glyfada, Grækenland) (ved avocat N. Lhoëst)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse om afslag på sagsøgerens anmodning om en godtgørelse på 6 800 EUR for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, han har lidt som følge af de uregelmæssigheder eller tjenstlige fejl, som Kommissionen har begået i forfremmelsesårene 1998 og 1999 og en påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale dette beløb.
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 14. august 2007 om afslag på sagsøgerens anmodning om en godtgørelse på 6 800 EUR for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, han har lidt som følge af de uregelmæssigheder eller tjenstlige fejl, som Kommissionen har begået i forfremmelsesårene 1998 og 1999.
—
Om fornødent annullation af Kommissionens stiltiende afgørelse om afslag på sagsøgerens klage af 14. november 2007.
—
Kommissionen tilpligtes at betale en godtgørelse på 6 800 EUR for den økonomisk og ikke-økonomisk skade, som sagsøgeren har lidt som følge af gentagne uregelmæssigheder eller tjenstlige fejl begået af Kommissionen i forbindelse med forfremmelsesårene 1998 og 1999, efter dommen af 19. marts 2003, forenede sager T-188/01 og T-189/01.
—
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy