24.1.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 19/38
Sag anlagt den 13. oktober 2008 — Clarke, Papathanasiou og Periañez-González mod KHIM
(Sag F-82/08)
(2009/C 19/74)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøgere: Nicole Clarke (Alicante, Spanien), Elisavet Papathanasiou (Alicante, Spanien) og Mercedes Periañez-González (Bruxelles, Belgien) (ved Rechtsanwalt H. Tettenborn)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Dels annullation af den klausul i sagsøgernes kontrakter, der foreskriver en automatisk ophævelse af ansættelseskontrakterne, såfremt sagsøgerne ikke optages på reservelisten ved den første generelle udvælgelsesprøve for deres stilling. Dels fastslås det, at udvælgelsesprøve KHIM/AD/02/07 og KHIM/AST/02/07 ikke har nogen retsvirkning for sagsøgernes ansættelseskontrakter eller også annulleres disse udvælgelsesprøver. Derudover en påstand om erstatning.
Sagsøgernes påstande
—
Artikel 5 i sagsøgernes ansættelseskontrakter annulleres.
—
Det fastslås, at afholdelse af de udvælgelsesprøver, der den 12. december 2007 blev offentliggjort under sagsnummer KHIM/AD/02/07 og KHIM/AST/02/07 i EU-tidende C 300 A, ikke har nogen retsvirkning for sagsøgernes tjenesteforhold.
—
subsidiært, annullation af KHIM's afgørelser af 12. juli 2007 (vedrørende sagsøger 1, 2 og 3), der blev truffet via afvisningsproceduren efter tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2, tredje og fjerde punktum, og af KHIM's afgørelse af 18. juli 2008 (vedrørende sagsøger 2).
—
subsidiært, annullation af KHIM's afslag af 7. marts 2008, meddelt den 10. marts 2008, på de ansøgninger, som sagsøgerne havde indgivet i medfør af tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 1.
for så vidt som
—
tilslutningen til ændring af de tidsubegrænsede ansættelseskontrakter, der var indgået med sagsøgerne, således at den i artikel 5 indeholdte klausul vedrørende kravet om en yderligere ekstern udvælgelsesprøve helt eller delvist eller subsidiært i det mindste for så vidt angår den første sætning bortfalder
—
erklæringen om, at de med sagsøgerne indgåede tidsubegrænsede ansættelseskontrakter fortsat består
—
erklæringen om, at sagsøgernes deltagelse i en almindelig udvælgelsesprøve ikke er påkrævet for fortsat at være beskæftiget ved KHIM som ansat med tidsubegrænset kontrakt
samt også den begærede subsidiære
—
erklæring om, at sagsøgernes deltagelse i den udvælgelsesprøver, der den 12. december 2007 blev offentliggjort under sagsnummer KHIM/AD/02/07 og KHIM/AST/02/07 i EU-tidende C 300 A, ikke er nødvendig for forsat være beskæftiget ved KHIM som ansat med tidsubegrænset kontrakt
herved blev afvist
—
KHIM's personaleafdelings erklæringer i skrivelserne til sagsøgerne af 19.12.2007, hvori KHIM forbinder offentliggørelsen i EU-tidende C 300 A af 12. december 2007 med klausulerne i de med sagsøgerne gældende ansættelseskontrakter
—
Subsidiært, annullation af de udvælgelsesprøver, der blev offentliggjort i EU-tidende C 300 A af 12. december 2007, for så vidt som sagsøgernes stilling herved blev vanskeliggjort
—
KHIM tilpligtes at betale sagsøgerne en passende erstatning efter Personalerettens skøn for den økonomiske og ikke-økonomisk skade, som de er blevet forvoldt ved de afgørelse, der skal annulleres som følge af ovenstående anbringender.
—
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale sagens omkostninger
Full & Egal Universal Law Academy