9.2.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 38/18
Rettens dom af 13. december 2012 — Versalis og Eni mod Kommissionen
(Sag T-103/08) (1)
(Konkurrence - karteller - markedet for koloprengummi - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - fastsættelse af priser og opdeling af markedet - tilregnelse af den ulovlige adfærd - begrundelsespligt - ret til forsvar - bevis for deltagelse i kartellet - en enkelt og vedvarende overtrædelse - bøder - overtrædelsens grovhed og varighed - recidiv - afskrækkende virkning - formildende omstændigheder - maksimumgrænse på 10 % af omsætningen - samarbejde - samarbejdsmeddelelsen af 2002 - ligebehandling - proportionalitet)
2013/C 38/28
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøgere: Versalis SpA, tidligere Polimeri Europa SpA (Brindisi, Italien) og Eni SpA (Rom, Italien) (først ved advokaterne M. Siragusa, G.M. Roberti, F. Moretti, I. Perego, F. Cannizzaro, V. Ruotolo, V. Larocca og D. Durante, derefter ved M. Siragusa, G.M. Roberti, F. Moretti, I. Perego, F. Cannizzaro, V. Larocca og D. Durante)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, G. Conte og V. Bottka, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Principalt en påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 5910 endelig af 5. december 2007 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 [EF] og artikel 53 i EØS-aftalen (sag COMP/F/38.629 — Koloprengummi) for så vidt som det vedrører sagsøgerne, samt, subsidiært, annullation eller nedsættelse af den bøde, der er blevet pålagt sagsøgerne in solidum ved denne beslutning.
Konklusion
1)
Bøden pålagt Eni SpA og Versalis SpA in solidum for den overtrædelse, der blev fastslået ved artikel 1, litra d) i Kommissionens beslutning K(2007) 5910 endelig af 5. december 2007 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og artikel 53 i EØS-aftalen (sag COMP/F/38.629 — Koloprengummi), fastsættes til 106 200 000 EUR.
2)
I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen
3)
Eni og Versalis bærer fire femtedele af deres omkostninger og betaler fire femtedele af Kommissionens omkostninger. Kommissionen bærer en femtedel af sine omkostninger og betaler en femtedel af Versalis og Enis omkostninger.
(1) EUT C 92 af 12.4.2008.
Full & Egal Universal Law Academy