1.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 156/28
Rettens dom af 12. april 2013 — Artisjus mod Kommissionen
(Sag T-411/08) (1)
(Konkurrence - aftaler - ophavsret vedrørende offentlig fremførelse af musikværker via internettet, satellit og viderespredning pr. kabel - beslutning om, at der foreligger en overtrædelse af artikel 81 EF - opdeling af det geografiske marked - bilaterale aftaler mellem nationale forvaltningsselskaber - samordnet praksis, som udelukker muligheden for at udstede multiterritorie- og multirepertoirelicenser - bevis - uskyldsformodning)
2013/C 156/48
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Artisjus Magyar Szerzői Jogvédő Iroda Egyesület (Budapest, Ungarn) (ved advokaterne Z. Hegymegi-Barakonyi, P. Vörös og M. Horányi)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre og V. Bottka, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 3435 endelig af 16. juli 2008 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/C2/38.698 — CISAC)
Konklusion
1)
Artikel 3 i Kommissionens beslutning K(2008) 3435 endelig af 16. juli 2008 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/C2/38.698 — CISAC) annulleres, for så vidt som den vedrører Artisjus Magyar Szerzői Jogvédő Iroda Egyesület.
2)
Artikel 4, stk. 2 og 3, i nævnte beslutning annulleres, for så vidt som den henviser til beslutningens artikel 3, for så vidt som den vedrører Artisjus Magyar Szerzői Jogvédő Iroda Egyesület.
3)
Europa-Kommissionen betaler omkostningerne i forbindelse med hovedsagen.
4)
Artisjus og Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.
(1) EUT C 301 af 22.11.2008.
Full & Egal Universal Law Academy