28.8.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 234/34
Rettens dom af 9. juli 2010 — Grain Millers mod KHIM — Grain Millers (GRAIN MILLERS)
(Sag T-430/08) (1)
(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket GRAIN MILLERS - det ældre nationale firmanavn Grain Millers og dets figurative gengivelse - delvis afslag på registrering - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009))
2010/C 234/59
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Grain Millers, Inc. (Eden Prairie, Minnesota, De Forenede Stater) (ved avocat L.-E. Ström)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Grain Millers GmbH & Co. KG (Bremen, Tyskland) (ved avocat R. Böckenholt)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 23. juli 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 478/2007-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Grain Millers GmbH & Co. KG og Grain Millers, Inc.
Konklusion
1)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.
2)
Grain Millers, Inc. betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 313 af 6.12.2008.
Full & Egal Universal Law Academy