27.10.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 331/17
Rettens dom af 18. september 2012 — Schräder mod OCVV — Hansson (LEMON SYMPHONY)
(Forenede sager T-133/08, T-134/08, T-177/08 og T-242/09) (1)
(Plantesorter - afgørelse om tilpasning ex officio af den officielle beskrivelse af sorten LEMON SYMPHONY - begæring om ophævelse af EF-sortsbeskyttelsen af sorten LEMON SYMPHONY - begæring om ugyldighedskendelse af EF-sortsbeskyttelsen af sorten LEMON SYMPHONY - ansøgning om EF-sortsbeskyttelse af sorten SUMOST 01 - indkaldelse til mundtlig forhandling for appelkammeret ved Sortsmyndigheden - indkaldelsesfrist på mindst en måned)
2012/C 331/27
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Ralf Schräder (Lüdinghausen, Tyskland) (ved advokaterne T. Leidereiter og W.-A. Schmidt samt, i sagerne T-133/08 og T-134/08, ved advokat T. Henssler)
Sagsøgt: EF-Sortsmyndigheden (OCVV) (først ved B. Kiewiet og M. Ekvad, derefter ved M. Ekvad, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. von Mühlendahl, og i sag T-242/09, af advokaterne A. von Mühlendahl og H. Hartwig)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Sortsmyndigheden og intervenient ved Retten: Jørn Hansson (Søndersø, Danmark) (ved advokaterne G. Würtenberger og R. Kunze)
Sagens genstand
I sag T-133/08, påstand om annullation af afgørelse truffet den 4. december 2007 af appelkammeret ved EF-Sortsmyndigheden (sag A 007/2007) vedrørende en anfægtelse af afgørelse om tilpasning ex officio af den officielle beskrivelse af sorten LEMON SYMPHONY i registeret over EF-sortsbeskyttelse, en påstand, sag T-134/08, om annullation af afgørelse truffet den 4. december 2007 af appelkammeret ved EF-Sortsmyndigheden (sag A 006/2007) vedrørende en begæring om ophævelse af EF-sortsbeskyttelsen af sorten LEMON SYMPHONY, en påstand, sag T-177/08, om annullation af afgørelse truffet den 4. december 2007 af appelkammeret ved EF-Sortsmyndigheden (sag A 005/2007) vedrørende en ansøgning om EF-sortsbeskyttelse af sorten SUMOST 01, og en påstand, sag T-242/09, om annullation af afgørelse truffet den 23. januar 2009 af appelkammeret ved EF-Sortsmyndigheden (sag A 010/2007) vedrørende en begæring om ugyldigkendelse af EF-sortsbeskyttelsen af sorten LEMON SYMPHONY
Konklusion
1)
EF-Sortsmyndigheden (OCVV) frifindes for påstanden om annullation af afgørelsen truffet den 23. januar 2009 af appelkammeret ved Sortsmyndigheden (sag A 010/2007) vedrørende en begæring om ugyldigkendelse af EF-sortsbeskyttelsen af sorten LEMON SYMPHONY.
2)
Afgørelsen truffet den 4. december 2007 af appelkammeret ved Sortsmyndigheden (sag A 007/2007) vedrørende en anfægtelse af afgørelsen om tilpasning ex officio af den officielle beskrivelse af sorten LEMON SYMPHONY i registeret over EF-sortsbeskyttelse annulleres.
3)
I øvrigt tages påstanden vedrørende denne afgørelse ikke til følge.
4)
Afgørelsen truffet den 4. december 2007 af appelkammeret ved Sortsmyndigheden (sag A 006/2007) vedrørende en begæring om ophævelse af EF-sortsbeskyttelsen af sorten LEMON SYMPHONY annulleres.
5)
Afgørelsen truffet den 4. december 2007 af appelkammeret ved Sortsmyndigheden (sag A 005/2007) vedrørende en ansøgning om EF-sortsbeskyttelse af sorten SUMOST 01 annulleres.
6)
Hver part bærer sine egne omkostninger.
(1) EUT C 142 af 7.6.2008.
Full & Egal Universal Law Academy