14.8.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 221/44
Rettens kendelse af 29. juni 2010 — Mauerhofer mod Kommissionen
(Sag T-515/08) (1)
(Sammensat rammekontrakt »Kommission 2007« - ansættelse af sagkyndige i forbindelse med foranstaltninger vedrørende hjælp ydet til tredjelande - sagkyndige opgaver - Kommissionens forholdsregler vedrørende det præsterede antal faktureringsdage - annullationssøgsmål - ingen anfægtelig retsakt - afvisning - erstatningssøgsmål - årsagsforbindelse - søgsmålet åbenbart ugrundet)
2010/C 221/72
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Volker Mauerhofer (Wien, Østrig) (ved avocat J. Schartmüller)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Boelaert, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Dels påstand om annullation af Kommissionens tjenestebefaling af 9. september 2008, der ændrer den særlige kontrakt 2007/146271 indgået mellem Kommissionen og den overordnede kontrahent for projektet »Undersøgelse af kortlægningen af værdikæden«, som er gennemført i Bosnien-Herzegovina, og som nedsætter det antal arbejdsdage, der — i henhold til en kontrakt, der forbinder sagsøgeren med nævnte overordnede kontrahent — er gennemført af sagsøgeren, som den overordnede kontrahent kunne fakturere Kommissionen for, og dels påstand om erstatning.
Konklusion
1)
Europa-Kommissionen frifindes.
2)
Volker Mauerhofer betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 44 af 21.2.2009.
Full & Egal Universal Law Academy