Rettens dom (Sjette Afdeling) af 2. juli 2009 –
Fitoussi mod KHIM – Loriot (IBIZA REPUBLIC)
(Sag T-311/08)
»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket IBIZA REPUBLIC – ældre nationalt figurmærke, der gengiver en femtakket stjerne omgivet af en cirkel – absolut registreringshindring – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009]«
EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 25, 35, 48, 57 og 58)
Angående
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 7. maj 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1135/2007-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Paul Fitoussi og Bernadette Nicole J. Loriot.
Oplysninger vedrørende sagen:
Ansøger om EF-varemærket:
Bernadettte Nicole J. Loriot
Det omhandlede EF-varemærke:
Figurmærket IBIZA REPUBLIC for varer i klasse 25, 41 og 43 – ansøgning nr. 3868072
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
Paul Fitoussi
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
Nationalt figurmærke i form af en femtakket stjerne omgivet af en cirkel for varer i klasse 25
Indsigelsesafdelingens afgørelse:
Indsigelsen forkastet
Appelkammerets afgørelse:
Afslag på klagen
Konklusion
1)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.
2)
Paul Fitoussi betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy