Rettens dom (Femte Afdeling) af 4. marts 2010 – Mundipharma mod KHIM – ALK-Abelló (AVANZALENE)
(Sag T-477/08)
»EF-varemærker – indsigelsessag− ansøgning om EF-ordmærket AVANZALENE – det ældre EF-ordmærke AVANZ – risiko for forveksling − lighed mellem tegnene − artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009]«
EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 22, 23 og 43-45)
Angående
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 28. august 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1694/2007-4) vedrørende en indsigelsessag mellem ALK-Abelló A/S og Mundipharma AG.
Oplysninger vedrørende sagen
Ansøger om EF-varemærket:
Mundipharma AG
Det omhandlede EF-varemærke:
Ordmærket AVANZALENE for varer i klasse 5 – ansøgning nr. 4632501
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
ALK-Abelló A/S
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
EF-ordmærket AVANZ for varer i klasse 5 (nr. 3331444)
Indsigelsesafdelingens afgørelse:
Medhold i indsigelsen
Appelkammerets afgørelse:
Afslag på klagen
Konklusion
1)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.
2)
Mundipharma AG betaler sagens omkostninger med undtagelse af de omkostninger, som er afholdt af ALK-Abelló A/S.
3)
ALK-Abelló bærer sine egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy