RETTENS DOM (Appelafdelingen)
18. juni 2009
Sag T-572/08 P
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
mod
Amadou Traore
»Appel – personalesag – tjenestemænd – ansættelse – meddelelse om ledig stilling – udnævnelse til en stilling som chef for Kommissionens delegation i Tanzania – fastsættelse af den ledige stillings niveau – princippet om adskillelse af lønklasse og stilling«
Angående: Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 13. november 2008, Traore mod Kommissionen (sag F-90/07, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne dom.
Udfald: Dom afsagt af Retten for EU-personalesager den 13. november 2008, sag F-90/07, Traore mod Kommissionen, ophæves, for så vidt som Personaleretten herved annullerer den afgørelse, som direktøren for direktoratet Ressourcer i Kommissionens Samarbejdskontor for EuropaAid traf den 12. december 2006 om at afslå Amadou Traores ansøgning om stillingen som chef for Kommissionens delegation i Tanzania, samt afgørelsen om at udnævne S. i denne stilling. Amadou Traores søgsmål for Personaleretten i sag F-90/07 forkastes. Amadou Traore og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer deres egne omkostninger såvel for førsteinstansen som i appelsagen. Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber, som har interveneret til støtte for Kommissionens påstande, bærer deres egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – tjenestegrenenes organisation – fastlæggelse af en ledig stillings niveau – chef for den operationelle enhed i en kommissionsdelegation
(Tjenestemandsvedtægten, art. 5)
2. Tjenestemænd – tjenestegrenenes organisation – fastlæggelse af en ledig stillings niveau – forpligtelse til at fastsætte den nøjagtige lønklasse i stillingsopslaget – foreligger ikke
(Tjenestemandsvedtægten, art. 5, stk. 4, art. 7, stk. 1, og art. 29; bilag I)
1. Selv om fastsættelse af en ledig stillings niveau skal afgøres under hensyn til vigtigheden af de opgaver, der er forbundet med den pågældende funktion, og alene under hensyn til tjenestens interesse, er offentliggørelsen af en meddelelse om en ledig stilling vedrørende fire forskellige lønklasser, nemlig lønklasse A* 9 (nu AD 9) til A* 12 (nu AD 12), med henblik på besættelse af en ledig stilling som chef for den operationelle enhed i en kommissionsdelegation tilladt, såfremt for det første de relevante retlige rammer ikke pålægger ansættelsesmyndigheden nogen forpligtelse til – i forbindelse med offentliggørelsen af et stillingsopslag – at fastlægge den ledige stillings nøjagtige lønklasse inden for dette interval, idet nævnte myndighed under udøvelsen af sin skønsbeføjelse er berettiget til at finde, at tjenestens interesse kræver, at en stillings niveau fastlægges ved henvisning til en række lønklasser, navnlig med henblik på at udvide antallet af egnede ansøgere, og for det andet henvisningen til de fire omhandlede lønklasser i stillingsopslaget ikke sår tvivl om procedurens objektive karakter.
(jf. præmis 38 og 41)
Henvisning til: Retten, 8. juli 2008, sag T-56/07 P, Kommissionen mod Economidis, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 82-86.
2. Samtidig med at vedtægtens artikel 29 fastsætter tre alternativer ved besættelse af ledige stillinger i en institution, dvs. forflyttelse, udnævnelse i medfør af vedtægtens artikel 45a eller forfremmelse, indeholder den ingen retningslinjer for fastlæggelsen af den ledige stillings lønklasse i stillingsopslaget. Det kan derfor ikke udledes af denne bestemmelse, at det i et stillingsopslag er forbudt at fastsætte niveauet for en ledig stilling ved henvisning til en række lønklasser.
Endvidere fastsætter vedtægtens artikel 7, stk. 1, som kræver, at ansættelsesmyndigheden foretager udnævnelserne »alene i tjenestens interesse«, ikke nogen forpligtelse for denne til i et stillingsopslag at fastlægge den nøjagtige lønklasse, som stillingen vil blive indplaceret i.
I vedtægten er der desuden ikke fastsat en fast overensstemmelse mellem en bestemt funktion og en bestemt lønklasse. Bilag I til vedtægten, som henviser til vedtægtens artikel 5, stk. 4, fastsætter nemlig for hver stillingsbetegnelse, der er opført som eksempel, forskellige lønklasser, der svarer til den pågældende stilling.
Den omstændighed, at en ledig stillings niveau skal fastlægges under hensyn til vigtigheden af de opgaver, der er forbundet med den pågældende funktion, og alene i tjenestens interesse, indebærer således ikke, at ansættelsesmyndigheden i stillingsopslaget er forpligtet til at fastsætte den nøjagtige lønklasse for den ledige stilling.
(jf. præmis 59-62)
Henvisning til: Dommen i sagen Kommissionen mod Economidis, præmis 80.
Full & Egal Universal Law Academy